– Ofte bruger vi enorme kræfter på at forsøge at passe ind i en norm eller hige efter noget, der slet ikke er os. Det er også gældende for intimitet og seksualitet, siger Cecilie.

Spot på valgfag: Sexolog Cecilie Lind nyt ansigt på Krogerup

Sexolog Cecilie Lind har længe drømt om at formidle sin viden i et højskoleformat. Det gør hun nu på Krogerups nye valgfag ‘Lyst, seksualitet & seksuelt selvværd’, som hun underviser i frem til jul.

af | 29.10.2024 | Nyheder

Cecilie Lind underviser frem til jul på valgfaget ‘Lyst, seksualitet og seksuelt selvværd’. Noget, hun har glædet sig længe til:

– Det har længe været en drøm at undervise på Krogerup. Fra jeg begyndte sexologuddannelsen, vidste jeg, at jeg var der for at blive sexologisk terapeut. Men jeg vidste også, at jeg ville undervise i et format, der kunne rumme refleksioner og samtale og ikke blot ren vidensformidling. Det kan en højskole som Krogerup.

Cecilie er uddannet og certificeret sexolog med en bachelor i sociologi i rygsækken. Nu ser hun frem til de næste mange onsdage at blive mødt af elever med forskellige stemmer og intuitive spørgsmål. Unge, der forhåbentlig får følelsen af, at de hos hende kan mødes i et trygt rum.

Lade skuldrene sænke sig

– Ofte bruger vi enorme kræfter på at forsøge at passe ind i en norm eller hige efter noget, der slet ikke er os. Det er også gældende for intimitet og seksualitet. Der er sket enorme fremskridt på det seksuelle område, men det er stadig et sårbart sted for mange. Vi taler om sex, ja. Men vi oplever kun sexen, grænserne og nydelsen i vores egen krop. Derfor er sammenligningsgrundlaget umuligt. Og så rammer risikoen for, at vi taber os selv i præstation.

Det vil Cecilie gerne gøre sit for at bryde med og give en grundlæggende forståelse for folks eget værd.

– Jeg ser nuanceret på køn, krop og seksualitet og fastholder ingen i kategoriserede og stramme betragtninger om, hvem vi er. Når man træder ind på faget, skal man først og fremmest have følelsen af, at skuldrene godt må sænke sig. At vejrtrækningen bliver lidt roligere. Og at der er plads til at være lige, hvad man har brug for at være i dag. Mit højeste ønske er, at eleverne afslutter forløbet med en større tro på, at den, de er, er helt okay. At der er enorme muligheder intimt og seksuelt. Og at deres selvværd er blevet understøttet, hvis ikke meget, så bare en smule.

‘Lyst, seksualitet og seksuelt selvværd’ er nyt valgfag på Krogerup dette efterår. Gå på opdagelse i skolens fulde valgfagskatalog lige her, hvor du får en fornemmelse af de fag, der udbydes.

“Når man træder ind på faget, skal man først og fremmest have følelsen af, at skuldrene godt må sænke sig. At vejrtrækningen bliver lidt roligere. Og at der er plads til at være lige, hvad man har brug for at være i dag.”

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

CVR: 44913216

EAN: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk

Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)

NYHEDSBREV

Se september-nyhedsbrevet HER