Foto: Adrian Egeberg Thygesen og Augusta Westphal Olsson

Forårselev Anna Lind Greiner er den tredje i familien, der går på Krogerup. Før hende var hendes mor elev i 1990’erne – og hendes mormor tilbage i 1960’erne. I dette interview taler de tre kvinder med to af journalistholdets elever, Astrid Hein Traulsen og Hector Brunhøj Husum, om, hvordan det var forskelligt at gå på Krogerup i de tre årtier.

21. juni 2023 │ af Astrid Hein Traulsen og Hector Brunhøj Husum

I flokken af nye højskoleelever står en ung kvinde på 21 år. Hun hedder Birthe, og året er 1966.

Hun hedder Katrine, og året er 1995.

Hun hedder Anna, og året er 2023.

De tre kvinder har ikke kun det tilfælles, at de alle har haft første dag på Krogerup. De er også hinandens nærmeste familie: Mormor, mor og barnebarn.

Birthe Kyhl Olsen begyndte på Krogerup i foråret 1966. Højskolen havde eksisteret i knap 20 år. Forinden opholdet havde hun boet et år i København, hvor hun havde arbejdet på treholdsskift på Carlsbergs bryggeri, hvor hun satte flasker i ølkasser, for at få råd til at tage på højskole.

– Jeg kan huske det endnu, siger Birthe med en snert af stolthed i stemmen og gør fagter med armene for at vise, hvordan hun nat efter nat placerede flasker i de karakteristiske røde kasser. Det lykkedes da også Birthe at skrabe penge sammen til højskolen, hvor hun blev mødt af en helt anden tilgang til læring end den, hun kendte hjemme fra Jylland.

“Det var et af de første chok; vi sad der, pæne og artige, som vi havde lært, og sagde ikke læreren imod.”

– Jeg kan huske den første time med forfatter Erik Knudsen. Vi kom ind – velafrettede fra den danske folkeskole – og så kom Erik Knudsen ind, en pæn lærer, og sagde en masse og begyndte ligesom at hvirvle Hitler ind i snakken, siger 78-årige Birthe, der nu sidder i parken på Krogerup en sommeraften, hvor himlen er lyserød, og myggene sværmer om ørerne på hende.

– Han begyndte at tale om Hitler sådan lidt positivt, og vi sad med blyanten parat. Det var et af de første chok; vi sad der, pæne og artige, som vi havde lært, og sagde ikke læreren imod. Så udbrød han: “Hvad helvede er I for nogle slatrøve?”

For Birthe var dette et eksempel på den anderledes tilgang, som hun blev mødt af på Krogerup. Også barnebarn Anna Lind Greiner, der var elev på dette forårsophold, kan huske sit første møde med højskolen.

– Jeg var heroppe på besøg en hverdag, og eleverne lå bare udenfor, røg cigaretter og kiggede op i luften, fortæller hun.

De tre kvinder sidder sammen ved et bordebænkesæt i en krog af højskoleparken. På bænken står også et par vinglas fyldt med den rosévin, Katrine Lind Greiner, mor til Anna og datter til Birthe, har taget med, og mens snakken går lystigt, pulser alle kvinderne løs på hver sin smøg.

– Jeg fik det lidt trivielt i København, gik i byen fredag og lørdag, det var lidt den samme uge, der kørte igen og igen, fortæller Anna. Sådan oplevede mor Katrine det også i sin tid.

– Jeg stod lidt i et mellemrum, hvor jeg var flyttet til København, og jeg havde en udlængsel.

Selvom de tre kvinder har været elever på Krogerup Højskole i tre forskellige tidsaldre, er der ét tema, der har været gennemgående. For når man bor mange unge mennesker tæt sammen, og hormonerne danser rundt i blodet, er kærlighed, sex og romantiske relationer uundgåeligt.

Alle havde de kærester, da de kom til højskolen, mens de havde andre eller slet ingen kæreste, da de forlod den igen. Annas mor, Katrine, husker at man kun kunne holde kontakten med kæresten hjemme via fællestelefon:

– Dengang var der jo ikke mobiltelefoner, så det var en elevtelefon i hallen, der blev ringet til. Så var der én, der råbte: “Der er telefon”, og så skulle man være heldig, hvis man lige var i nærheden, husker hun.

Anna havde også en kæreste, da hun begyndte på Krogerup, men ham slog hun op med i løbet af opholdet:

– Der var flere døgn, hvor jeg ikke svarede på hans beskeder og så skrev til ham, at jeg nok havde en halv time om to dage, hvor jeg kunne snakke, siger Anna i en tone, der afslører, at hun godt kan høre, hvordan det lyder.

Også Annas mormor, Birthe, var i et forhold, da hun begyndte på højskole, men det ændrede sig, da hun på Krogerup mødte ham, der senere skulle blive Katrines far – og Annas morfar.

– Jeg prøvede at være tro over for mig selv og være sikker på, hvad jeg sagde ja og nej til, men det var svært, og helt konkret var p-pillen ikke opfundet, så man var bange og nervøs for at gå for tæt på, for hvis man havde sex, var der problemer forude.

– Jeg bliver lykkelig, når jeg er heroppe. Jeg elsker, når unge mennesker har drivkraft, når de vil noget. Når jeg ser dem sidde dér i græsset, er det som i går, at jeg var her.

Selvom det er tæt på 28 år siden, at mor Katrine vinkede farvel til Krogerups hvide hovedbygning, står minderne om højskoleopholdet stadig klart i hendes hukommelse.

– Jeg bliver lykkelig, når jeg er heroppe. Jeg elsker, når unge mennesker har drivkraft, når de vil noget. Når jeg ser dem sidde dér i græsset, er det som i går, at jeg var her.

Højskoleopholdet har også præget mormor Birthe i sådan en grad, at hun kan sætte ord på det 57 år efter:

– Man får nogle mekanismer her – det gjorde jeg i hvert fald, fordi opholdet var så alternativt i forhold til det, jeg kom fra – så man også får lidt mod på at vurdere dem, man er sammen med og tør sige noget.

Spørger man Anna, er hun heller ikke den sidste kvinde i familien, der tager på højskole.

– Jeg håber da også, at mine egne børn vil på højskole. Det behøver ikke at være her, men jeg håber bare, de gør det for sig selv, siger hun. Mormor Birthe blev da også glad, da hun fik at vide, at Anna skulle på Krogerup:

– Jamen, jeg jubler indvendigt over, hvor glad Anna er for at være her. Fornemmelsen af at det giver noget af det samme, som jeg oplevede. At få lidt mere rygrad og selvstændighed og at turde sige ja og nej.

På hovedfaget Journalistik & Medier dykker du ned i fx interviewtteknik, og du kommer til at producere portræthistorier, featureartikler, podcasts m.m., inden du hen mod slutningen af opholdet sammen med resten af holdet står for at lave en journalistisk produktion, et sceneshow med lydfortællinger e.l.

Læs mere om Journalistik & Medier her eller dyk ned i nogle af de valgfag, vi udbyder, hvor du også kan prøve kræfter med fx historieformidling, kreative sysler eller noget helt tredje.

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Se seneste nyhedsbrev her