Et folketingsvalg står meget snart for døren. Tirsdag inviterer Krogerup i samarbejde med Globalt Fokus fire folketingskandidater til debat om Danmarks globale engagement.

Klimakrise, energikrise, krig i Ukraine, pandemi, fødevarekrise, hungersnød, ulighedskrise. Listen over kriser lige nu er lang, og snart skal vi på et folketingsvalg bestemme, hvem der skal træffe beslutninger på disse områder på Danmarks vegne over de kommende år.

Krogerup Højskole har derfor i samarbejde med organisationen Globalt Fokus inviteret en række opstillede kandidater på tværs af partier til en debat tirsdag den 27. september kl. 19.30 om Danmarks globale engagement. De inviterede kandidater er Leila Stockmarr fra Enhedslisten, Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, Claus Bruncke fra Nye Borgerlige og Marianne Lynghøj fra Venstre. Hver især skal de give deres blik på Danmarks globale engagement i de kommende år:

“Ligesom de globale kriser påvirker danskernes hverdag direkte, påvirker vores valg, løsninger og handlinger herhjemme også resten af verden. Med et folketingsvalg lige om hjørnet er det derfor både vigtigt og rettidigt at tage bestik af partiernes holdning til Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, udviklingspolitik og globale klimapolitik,” siger politisk rådgiver i Globalt Fokus Rebekka Blomqvist, der har været med til at stable tirsdagens arrangement på benene.

Vi glæder os til konstruktiv politisk debat med politikere, højskoleelever og civilsamfundet. Du kan læse mere om arrangementet lige her, hvor du også kan tilmelde dig.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se marts-nyhedsbrevet HER