Kom til Åbent Hus ombord på skibet Bonavista i Københavns Havn og hør om Krogerups studierejser, der foregår ombord på den gamle skonnert, hovedfaget JORDEN KALDER, og livet generelt på højskole.

Lørdag den 10. juni kl. 12 kan du gå ombord på den gamle museumsskonnert Bonavista, når den lægger til kaj foran Amaliehaven ved Københavns Havn.

I ugen op til har elever på hovedfaget JORDEN KALDER selv været ombord på Bonavista, når de som en del af deres studierejse sejler ud på eventyr i Kattegat for at lære at sejle en gammel skonnert, få styr på sejlmanøvrer og skibssproget ombord på et gammelt sejlskib.

 

Taler, søhavseventyr og højskolemagi

Denne lørdag i juni kan du selv besøge det gamle skib, høre om de fantastiske fortællinger fra turene ud i de danske have og blive klogere på, hvad det vil sige at gå på JORDEN KALDER på Krogerup:

– Alle, der er nysgerrige på JORDEN KALDER, de studierejser vi laver, hvad det vil sige at sejle, eller hvordan det er at gå på Krogerup Højskole i det hele taget, kan komme forbi, se skibet, møde os, høre om faget – og vores dejlige højskole, fortæller underviser Anna Stavenuiter.

Vi åbner dækket fra kl. 12, hvor du kan besøge både elever og undervisere og blive vist rundt på det gamle skib. Her er det fulde program for arrangementet:

Program lørdag d. 10. juni kl. 12-14:

12:30: Velkomst v. Krogerup Højskoles forstander, Rasmus Meyer

12:45: Oplæg om JORDEN KALDER v. undervisere Anna Stavenuiter / Sarah Hellebek / Iben Lind

13:15: Beretning om JORDEN KALDERs studietur med Bonavista og til Bornholm v. tidligere JORDEN KALDER-elever

Se Facebook-eventet for Åbent Hus-arrangementet lige her. Tilmelding er ikke nødvendig for at dukke op.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se marts-nyhedsbrevet HER