Det nye drivhus kommer efter planen til at blive otte gange femten meter og skal huse undervisning, generalforsamlinger og forspring. Foto: Hannah Aurora Almstrup

Krogerup modtager millionbevilling til grønt forsamlingsdrivhus

Krogerup har fået bevilliget 1,7 mio. kr. fra Nordea-fonden til opførelse af et nyt drivhus, der skal bruges til undervisning, væksthus og forsamlingssted til fremme af den grønne omstilling.

af | 15.04.2024 | Nyheder

Grøn madlavning, plantefarve og naturhåndværk, forspiring til blomsterhave og plantefarvebede og forsamlingshus for grønne foreninger og lokalmiljø. Det bliver nøgleordene for et nyt stort drivhus i Krogerup-parken, som Nordea-fonden har valgt at støtte med 1,7 millioner kr.

“Nu får vi mulighed for at samle endnu flere mennesker til tidens vigtigste samtaler om, hvordan vi praktisk og politisk lever i og bidrager til en verden, som fortjener at blive beboet af os. Drivhuset skal være fuldt af liv – både med forspiring, undervisning og ikke mindst som forsamlingshus, hvor folkeoplysning og vidensdeling skal give vores lokalsamfund og grønne foreninger og bevægelser mulighed for at mødes,” fortæller viceforstander og underviser på Krogerup Højskole, Sarah Hellebek, der har været primus motor for idéudviklingen på byggeriet.

Højskolerne laboratorier for den grønne omstilling

Det efter planen otte gange femten meter store drivhus, der skal etableres vest for skolens elevfløje, er et af flere højskoleprojekter støttet af Vekselvirke, et samarbejde mellem Nordea-fonden og Højskolerne. Projektet bevilliger støtte til højskoler, der drømmer om at søsætte grønne idéer, der på den ene eller anden vis vil bidrage til den grønne omstilling:

“Hvis vi som samfund for alvor skal lykkes med at skabe de forandringer, en bæredygtig fremtid kræver, skal mange små og store løsninger udvikles. Højskolerne er allerede spirende laboratorier for den udvikling, og vi ser, hvordan håbet engagerer til handling,” siger Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening, der samtidig med bevillingen til Krogerup også har løftet sløret for tre andre grønne projekter, der modtager støtte, på Skals – Højskolen for design og håndarbejde, Suhrs Højskole og Oure Højskole.

Lokale madstrategier for landets højskoler

I tråd med Vekselvirkes ambitioner er det ligeledes drømmen med drivhuset, at det vil muliggøre iværksættelsen af et netværk om jordbrugets dannelsespotentiale på tværs af landets højskoler, hvor erfaringer og nye idéer skal sikre udbredelsen af selvforsyning og lokale madstrategier for højskolerne, så vi som en del af den samlede højskolebevægelse kan være med til at drive omstillingen af fremtidens madsystemer.

Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte skolens viceforstander Sarah Hellebek på sarah@krogerup.dk. Er du et medie, der vil fortælle om projektet, kan du downloade pressemeddelelsen om drivhuset her eller kontakte skolen på kommunikation@krogerup.dk, hvis du mangler billedmateriale i stor opløsning e.l.

Læs mere her om skolens grønne valgfag samt hovedfaget JORDEN KALDER, der bl.a. vil komme til at modtage undervisning i det nye drivhus.

“Nu får vi mulighed for at samle endnu flere mennesker til tidens vigtigste samtaler om, hvordan vi praktisk og politisk lever i og bidrager til en verden, som fortjener at blive beboet af os.”

Om “Vekselvirke”:

Nordea-fonden har søsat initiativet “Vekselvirke” i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening, hvor højskoler kan søge støtte til projekter til fremme af den grønne omstilling. Frem til 2026 kan der søges støtte til projekter som f.eks. udvikling af nye fag, kurser, større arrangementer eller til faciliteter, der understøtter, udvikler eller skaber rum for en grøn udvikling.

Læs mere om Vekselvirke her.

Krogerup modtager millionbevilling til grønt forsamlingsdrivhus

Det nye drivhus kommer efter planen til at blive otte gange femten meter og skal huse undervisning, generalforsamlinger og forspring. Foto: Hannah Aurora Almstrup

Krogerup har fået bevilliget 1,7 mio. kr. fra Nordea-fonden til opførelse af et nyt drivhus, der skal bruges til undervisning, væksthus og forsamlingssted til fremme af den grønne omstilling.

af | 15.04.2024 | Nyheder

Grøn madlavning, plantefarve og naturhåndværk, forspiring til blomsterhave og plantefarvebede og forsamlingshus for grønne foreninger og lokalmiljø. Det bliver nøgleordene for et nyt stort drivhus i Krogerup-parken, som Nordea-fonden har valgt at støtte med 1,7 millioner kr.

“Nu får vi mulighed for at samle endnu flere mennesker til tidens vigtigste samtaler om, hvordan vi praktisk og politisk lever i og bidrager til en verden, som fortjener at blive beboet af os. Drivhuset skal være fuldt af liv – både med forspiring, undervisning og ikke mindst som forsamlingshus, hvor folkeoplysning og vidensdeling skal give vores lokalsamfund og grønne foreninger og bevægelser mulighed for at mødes,” fortæller viceforstander og underviser på Krogerup Højskole, Sarah Hellebek, der har været primus motor for idéudviklingen på byggeriet.

Højskolerne laboratorier for den grønne omstilling

Det efter planen otte gange femten meter store drivhus, der skal etableres vest for skolens elevfløje, er et af flere højskoleprojekter støttet af Vekselvirke, et samarbejde mellem Nordea-fonden og Højskolerne. Projektet bevilliger støtte til højskoler, der drømmer om at søsætte grønne idéer, der på den ene eller anden vis vil bidrage til den grønne omstilling:

“Hvis vi som samfund for alvor skal lykkes med at skabe de forandringer, en bæredygtig fremtid kræver, skal mange små og store løsninger udvikles. Højskolerne er allerede spirende laboratorier for den udvikling, og vi ser, hvordan håbet engagerer til handling,” siger Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening, der samtidig med bevillingen til Krogerup også har løftet sløret for tre andre grønne projekter, der modtager støtte, på Skals – Højskolen for design og håndarbejde, Suhrs Højskole og Oure Højskole.

Lokale madstrategier for landets højskoler

I tråd med Vekselvirkes ambitioner er det ligeledes drømmen med drivhuset, at det vil muliggøre iværksættelsen af et netværk om jordbrugets dannelsespotentiale på tværs af landets højskoler, hvor erfaringer og nye idéer skal sikre udbredelsen af selvforsyning og lokale madstrategier for højskolerne, så vi som en del af den samlede højskolebevægelse kan være med til at drive omstillingen af fremtidens madsystemer.

Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte skolens viceforstander Sarah Hellebek på sarah@krogerup.dk. Er du et medie, der vil fortælle om projektet, kan du downloade pressemeddelelsen om drivhuset her eller kontakte skolen på kommunikation@krogerup.dk, hvis du mangler billedmateriale i stor opløsning e.l.

Læs mere her om skolens grønne valgfag samt hovedfaget JORDEN KALDER, der bl.a. vil komme til at modtage undervisning i det nye drivhus.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se marts-nyhedsbrevet HER