Udeliv

– skov, hav & håndværk

Hovedfaget er for dig, der …

… vil blive klogere på livet under åben himmel, bæredygtighed og håndværk – og dig, der gennem sjove og øjenåbnende naturoplevelser vil lære mere om dig selv, udvikle din naturforståelse og finde ro i et sitrende samfund.

Kontakt din nye lærer

marcus@krogerup.dk

Krogerup Højskole – Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk

Det kan du også – bruge faget til:

Hvis du drømmer om at blive friluftsvejleder eller natur- og kulturformidler, kan UDELIV give dig en forsmag. Undervisningen er også relevant for mange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med natur, pædagogik, geografi og mennesker.

UDELIV PÅ KROGERUP

På UDELIV skal vi padle op ad de danske kyststrækninger i havkajak, prøve kræfter med kystfiskeri og undersøge livet under havoverfladen for at lære om havet som livgivende ressource.

Vi tager sammen på mikroeventyr til fods og på mountainbike i skovene omkring Krogerup, bygger bivuakker og overnatter i naturen. Her bliver vi klogere på livet under åben himmel, den danske natur, os selv og hinanden – og vi oplever den ro og det nærvær, der kun kan opstå i naturen.

Vi dykker ned i traditionelle træhåndværk og bliver fortrolige med materialer, teknikker og værktøj – og oplever sammen tilfredsstillelsen ved håndens arbejde. Og vi lærer at upcycle, genbruge og reparere tøj og brugsgenstande.

UDELIV er et aktivt fag, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med kajak, mountainbike, klatring og vandring, men på hovedfaget bliver du også klogere på arterne i den danske natur, biodiversitetskrisen og naturen omkring os.

Du får mulighed for at blive IPP2-certificeret i havkajak, så du efter højskolen på egen hånd kan tage ud og padle i kajak, når du vil udforske de danske og europæiske kyster og søer.

Hovedfaget kræver ingen andre forudsætninger end mod på og lyst til at tage på friluftseventyr. Du får blot brug for et par gode, mellemstive vandrestøvler, en dagstursrygsæk og en tresæsonssovepose med en komforttemperatur på ned til 5-8 minusgrader. Du får tilsendt en pakkeliste, inden du begynder.

Det arbejder vi bl.a. med på faget:

  • Navigation i naturen
  • Den danske natur
  • Lejrliv og bålteknik
  • Grøn sløjd
  • Mountainbike og kajak
  • Vandring i grupper og på egen hånd
  • Forskellige håndværk
  • Fiskeri og høstning af muslinger, tang og østers
  • Fouragering i den vilde natur
  • Biodiversitet og naturforståelse

STUDIEREJSE TIL NORGE

På UDELIV rejser vi midtvejs i opholdet til Norge og oplever Nordeuropas største fjeldområder fulde af dale, søer, vilde renflokke, høje fjeldtinder og vide horisonter. På studieturen gør vi brug af de redskaber, vi har lært os forud for rejsen, og i løbet af turen bliver vi rystet sammen som hold.

I Norge tager vi på vandreture, lærer at færdes på fjeldet, bestiger en top og drikker varm kakao med udsigt ud over verden.

Om aftenen kryber vi indenfor i vores norske traditionelle fjeldhytter, tænder op i pejsen og fordøjer dagens indtryk.

På forårsholdet har vi fjeldski med, da sneen stadigvæk præger landskabet, mens vi på efterårsholdet snører vandrestøvlerne, når vi begiver os ud på eventyr ud over stepperne, bjergtages af de smukke vidder og udfordrer krop og psyke. Uanset årstid kommer vi hjem klogere på os selv, naturen og den norske udelivstradition.

 

På UDELIV er der planlagt en bred vifte af sjove, udfordrende og spændende aktiviteter, der skaber et fantastisk sammenhold. De to lærere er kompetente, rare og gode til at finde et niveau, hvor alle kan være med. Jeg har fået en masse kompetencer, som kun har givet mig mod på mere efterfølgende.

Johan Tims

Tidligere elev på UDELIV

Som elev på UDELIV er der mulighed for både store, adrenalinsusende oplevelser, som sætter fysikken på prøve, ligesom vi stræber efter at finde ind til refleksionen og eftertænksomheden, når vi opholder os i naturen.”

Marcus Vincent Frostholm

Underviser på UDELIV

Kontakt skolen

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Krogerupvej 13, 3050

MØD DINE UNDERVISERE:

MARCUS VINCENT FROSTHOLM

Uddannet friluftsvejleder fra Københavns Universitet med speciale i kajak og certificeret havkajakinstruktør fra Dansk Kano og Kajakforbund.
marcus@krogerup.dk

KARL EMIL GRUPE

Uddannet friluftsvejleder. Har studeret og undervist i over otte år i Norge, især i fjeldski, kajak og sejlads og har f.eks. arbejdet som gletsjerguide.

karl.emil@krogerup.dk

KONTAKT

Krogerup Højskole

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

CVR: 44913216

EAN: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk

Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)

NYHEDSBREV

Se september-nyhedsbrevet HER