Leslåning i workshop om praktisk naturforvaltning på ugekurset Under Åben Himmel. Foto: Anders Birger

Nu åbent for tidlig tilmelding til sommerens kurser

Vi har glædet os til at præsentere ugekursus-titlerne for sommeren 2025. På plakaten er to gengangere fra 2024 – og et helt nyt kursus, der overtager efter en gammel kending, som vi sender på pension. 1. oktober kl. 12 åbnede vi for tidlig tilmelding til næste års kurser.

af | 2.10.2024 | Nyheder

Nu har du mulighed for at sikre dig plads på næste års sommerkurser i uge 26, 27 og 28. Programmerne for ugerne lancerer vi først til december, men ved du allerede, at en uge i din sommerferie skal tilbringes på Krogerup, kan du sikre dig plads nu.

– Jeg glæder mig allerede til sommeren på Krogerup næste år, hvor skolen kommer til at summe af liv. På alle kurser kommer der spændende foredrag og workshops, så der er rig mulighed for at blive klogere og fordybe sig. Det herlige ved sommeren på Krogerup er også mødet mellem generationer, hvor kunsten, kreativiteten og naturen samler på tværs af alle aldre, siger Krogerups viceforstander og ansvarlig for ugekursus-paletten Sarah Hellebek.

De tre kurser i 2025 er den nye tilføjelse På Eget Ansvar, det kreative kursus Skabertrang samt friluftskurset Under Åben Himmel.

Tre forskellige ugekurser i sommeren 2025

På skolens nye ugekursus På Eget Ansvar skal vi blive klogere på ansvar, pligt, kritik og etik – nogle gange med inspiration fra Grundtvig og Hal Koch, andre gange ad andre stier. Ambitionen er, at du som kursist tager klogere, mere livfuld, engageret og ansvarlig hjem. Kurset arrangeres i samarbejde med Grundtvigsk Forum og erstatter Krogerups kursus Tænkepauser. Det skifte har vi skrevet mere om i nyheden her.

På det kreative ugekursus Skabertrang skal vi dykke ned i den menneskelige kreativitet og udforske vores trang til at skabe – både teoretisk og praktisk – gennem workshops, foredrag, koncerter og udstillingsbesøg. Prøv f.eks. kræfter i løbet af ugen med grafik, fotografi, plantefarve, skrivning, ler, snitning og vævning. Når vi offentliggør det endelige program i december, følger også oversigten over workshops. I alt kommer du til at prøve tre forskellige workshops på kurset.

På natur-, mad- og friluftskurset Under Åben Himmel får du mulighed for at komme i dybden med én workshop, som du følger ugen igennem, med enten mikroeventyr på sporet Vandring i Kongernes Nordsjælland, ture i bølgen blå på workshoppen Kajak på Øresund, det kreative naturhåndværk Pileflet, læren om naturforvaltning i praksis på Biodiversiteten omkring os eller udforskning af regenerativt jordbrug og plantebaseret madlavning på sporet Fra jord til bord. Du vælger allerede ved tilmelding, hvilken workshop du gerne vil på.

Læs meget mere om kurser på Krogerup lige her. Under hvert kursus finder du link til tilmelding. Vær opmærksom på at der er begrænsede pladser på f.eks. enkeltværelser, ligesom der er et maks. for antal deltagere på flere workshops på Under Åben Himmel.

OBS: Tilmelding til næste års PåNy åbner til februar.

“Det herlige ved sommeren på Krogerup er mødet mellem generationer, hvor kunsten, kreativiteten og naturen samler på tværs af alle aldre.”

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole

Krogerupvej 13

3050 Humlebæk

CVR: 44913216

EAN: 5790002583926

E-mail: kontoret@krogerup.dk

Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)

NYHEDSBREV

Se september-nyhedsbrevet HER