Bliv klogere på den danske natur, biodiversitet og grønt havebrug, når vi til sommer skal ud i det grønne på årets grønne sommerhøjskole i uge 28.

Til sommer skal vi ud i det grønne, dyrke jorden og få oplevelser i naturen på ugekurset NÅR NATUREN KALDER.

På kurset kan du glæde dig til at få jord under neglene og masser af ny viden om den danske natur, biodiversitet og økologisk havebrug.

Kreative workshops, naturkærlighed og grønne ildsjæle

“Jeg glæder mig til i en hel uge at fordybe mig i alt det, vi kan lære af naturen. Vi skal både blive klogere på nogle af de arter, der bor omkring os og bruge alle sanser til at arbejde med naturens æstetik. Og så skal vi selvfølgelig også stå op med fuglene for at lære nye fuglestemmer, hoppe i Øresund, drikke fadøl fra vores naboer Kølsters og på trævandring rundt i Krogerups Park for at lære mere om de gamle træer,” siger kursusansvarlig Sarah Hellebek.

Højskolestemning og lyse stunder i naturen

“Igen i år byder programmet selvfølgelig også på en masse workshops inden for biodiversitetsnørderi, plantefarve, tegning, cyanotypi, køkkenhavedyrkning, gastronomi og naturhåndværk,” fortæller Sarah.

Udpluk fra årets program:

  • Morgenbadning i Øresund
  • Foredrag ved landmand på Øm Klostergård Anders Højlund
  • Arts- og markvandring
  • Fejring af Krogerups naturforvaltningsplan med Nationalpark Kongernes Nordsjælland
  • Filmvisning af instruktør Phie Ambos dokumentar om rewilding i Hammer bakker
  • Workshops i sommerfuglemøder med naturformidler Michael Stoltze, naturhåndværk med tømrer i Traditionelt Håndværk Simon Larsen, sansning i skoven med kunstner Lisbeth van Deurs

og meget, meget andet.

Gå på opdagelse i det fulde program lige her, hvor du også kan se mere om rabatter og link til tilmelding.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se marts-nyhedsbrevet HER