Tag på Krogerup Højskole til sommer på skolens helt nye ugelange keramikkursus. Få ledige pladser og kurset foregår fra d. 9. til d. 15. juli 2023.

Brændt ler over bål. Blanke, farverige glasurer. Naturen som inspiration. Og som kilde til selve grundmaterialet: Vildleret.

Til sommer skal vi nørde keramikken i det fri, når keramiker Joy Olivarius fra keramikstudiet LerLer i Humlebæk over en hel uge i juli underviser i drejeteknik, brænding, lerets oprindelse, glasering og den kreative disciplin.

Kreativ i det fri

“Jeg har altid været draget mod naturen, og det har været den, jeg har søgt tilflugt i, når jeg skulle være aktiv – eller finde ro. Leret har givet mig endnu en måde at være i kontakt med naturen på,” fortæller Joy, der med over seksten års erfaring i håndværket ser frem til at udforske et helt unikt take på keramikkurset:

“Jeg glæder mig til at dykke ned i de to ting, jeg finder mest fascinerende ved faget: Lerets naturlige oprindelse, som vi skal nørde gennem vildler, som vi selv opgraver i Krogerup-skovene og renser – og at dreje ler til delikat keramik.”

Keramikværksted pakket ind i højskoleuge

Kurset fra d. 9. til d. 15. juli bliver derudover en herlig højskoleuge med aftenhygge ved bålpladsen, drinks under bøgen og havdyp i Øresund. Det hele naturligvis toppet med Krogerup-køkkenets fremragende grønne serveringer morgen, middag og aften.

“Det bliver en meget unik oplevelse,” lover Joy, der også understreger, at kurset er for alle, der har mod på at prøve kræfter med keramik.

Læs mere og sikr dig en af de ganske få pladser på kurset lige her.

Kontakt os

+45 49 19 03 80

kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker

Therese Juncker

Administrationschef

KONTAKT

Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk

CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
Telefon: 49 19 03 80
E-mail: kontoret@krogerup.dk

Kontortid: 9.00-12.00

NYHEDSBREV

Se marts-nyhedsbrevet HER