Magi og mystik på valgfaget ‘Heksekreds’, der undervises i dette efterår på Krogerup. Foto fra temauge om mørke.
Valgfag i efteråret: Heksekreds
Hvordan er man “mere hekset til stede i verden”? Og hvad lærer man på et valgfag med titlen ‘Heksekreds’? Læs interviewet med underviser Ida Skibsted, som vi er glade for at have tilbage på dette Krogerup-klassiske valgfag om hekseri, fællesskaber, ritualer, stigmatisering, natur og at leve cyklisk.
At kalde sig selv for heks er ikke noget, Ida Skibsted bare lige gør. I stedet plejer hun at sige, at hun øver sig i at være mere “hekset til stede i verden”.
I efteråret skal hun – igen – på valgfaget ‘Heksekreds‘ sammen med et hold af elever læse, skrive, diskutere, skabe, dele, lave ritualer og praktisk naturmagi. Det har hun gjort før, og nu er vi glade for at have Ida tilbage på det populære valgfag. Faget interviewede vi hende om tidligere og her er, hvad vi talte om.
“Heks” er et skældsord
At kalde sig selv for heks er ikke noget, underviser Ida Skibsted Cramer bare lige gør. I stedet plejer hun at sige, at hun øver sig i at være mere “hekset til stede i verden”. I flere år har Ida boet i Sverige, hvor hun har studeret litterär gestaltning på en kunstskole. Når hun underviser i heksefaget på Krogerup, foregår det meste i et lukket rum:
– Der findes en stor frihed i at have en hemmelighed sammen. På den måde sikrer vi os ikke at være i nogens tjeneste eller være styret af andres idéer om, hvad der er underligt, forklarer hun.
Ida mener selv, at hun på en måde altid har haft en fornemmelse for det heksede. Før havde hun bare ikke et sprog for at udtrykke eller forstå, hvad det handlede om. Men at begynde at dykke ned i historien om heksen ændrede hendes liv. Der var mange ting, som åbnede sig for hende eller pludselig gav mening.
Læs også: Portræt med elever på Jorden Kalder: “Vi tror ikke, at vi mennesker kan gøre meget. Det kan vi her”
Historien om hekse handler ifølge Ida både om patriarkalsk undertrykkelse af kvinder og minoriserede mennesker. Om menneskets forhold til jorden og naturen, der med indtoget af det industrialiserede samfund ændrede sig radikalt. Og om statens disciplinering af kroppen og normativiseringen af køn.
“Heks” er stadig i dag et skældsord, som anvendes til at dæmonisere, mener Ida. Men for hende er heksen snarere en stærk modstands- og omsorgsfigur:
– At være mere hekset til stede i verden er at kultivere en omsorg for hinanden og vores klode. At protestere mod undertrykkende systemer, diskriminering og stigmatisering af bestemte kroppe. Omsorgen og protesten er vævet dybt ind i hinanden.
Leve i pagt med naturens cyklus
For det at leve mere hekset er også at være i dybere forbindelse med naturen; at leve mere cyklisk og forstå, hvordan ens indre liv ikke er adskilt fra naturens cyklus med sæsoner og årstider. For Ida er det især denne forbindelse, ikke mindst til andre mennesker, der har stor værdi, når hun hekser med eleverne:
– At hekse vil sige at få et mere gensidigt og opmærksomt forhold til den verden vi er en del af. Noget af det, man forsøgte under hekseprocesserne, var at spille kvinder ud mod hinanden og få dem til at angive hinanden. Kvinder, der forsamlede sig og havde tætte alliancer, var farlige for det system, man prøvede at skabe, så det blev nødvendigt at isolere dem fra hinanden. Derfor er det afgørende for mig, at det, som blev gjort ensomt, atter gøres fælles. Det heksede er for mig et rum, hvor vi deler viden og erfaringer, lærer og aflærer sammen, passer på hinanden og holder hinandens energier. Her kan vi være sammensatte, groovy og besværlige, smukke og ømme spektakler.
Læs mere om Heksekreds – og alle de andre valgfag dette efterår på vores valgfagsside her.
“Noget af det, man forsøgte under hekseprocesserne, var at spille kvinder ud mod hinanden og få dem til at angive hinanden. Kvinder, der forsamlede sig og havde tætte alliancer, var farlige for det system, man prøvede at skabe.”
Valgfag i efteråret: Heksekreds
Magi og mystik på valgfaget ‘Heksekreds’, der undervises i dette efterår på Krogerup. Foto fra temauge om mørke.
Hvordan er man “mere hekset til stede i verden”? Og hvad lærer man på et valgfag med titlen ‘Heksekreds’? Læs interviewet med underviser Ida Skibsted, som vi er glade for at have tilbage på dette Krogerup-klassiske valgfag om hekseri, fællesskaber, ritualer, stigmatisering, natur og at leve cyklisk.
I efteråret skal hun – igen – på valgfaget ‘Heksekreds‘ sammen med et hold af elever læse, skrive, diskutere, skabe, dele, lave ritualer og praktisk naturmagi. Det har hun gjort før, og nu er vi glade for at have Ida tilbage på det populære valgfag. Faget interviewede vi hende om tidligere og her er, hvad vi talte om.
“Heks” er et skældsord
At kalde sig selv for heks er ikke noget, underviser Ida Skibsted Cramer bare lige gør. I stedet plejer hun at sige, at hun øver sig i at være mere “hekset til stede i verden”. I flere år har Ida boet i Sverige, hvor hun har studeret litterär gestaltning på en kunstskole. Når hun underviser i heksefaget på Krogerup, foregår det meste i et lukket rum:
– Der findes en stor frihed i at have en hemmelighed sammen. På den måde sikrer vi os ikke at være i nogens tjeneste eller være styret af andres idéer om, hvad der er underligt, forklarer hun.
Ida mener selv, at hun på en måde altid har haft en fornemmelse for det heksede. Før havde hun bare ikke et sprog for at udtrykke eller forstå, hvad det handlede om. Men at begynde at dykke ned i historien om heksen ændrede hendes liv. Der var mange ting, som åbnede sig for hende eller pludselig gav mening.
Læs også: Portræt med elever på Jorden Kalder: “Vi tror ikke, at vi mennesker kan gøre meget. Det kan vi her”
Historien om hekse handler ifølge Ida både om patriarkalsk undertrykkelse af kvinder og minoriserede mennesker. Om menneskets forhold til jorden og naturen, der med indtoget af det industrialiserede samfund ændrede sig radikalt. Og om statens disciplinering af kroppen og normativiseringen af køn.
“Heks” er stadig i dag et skældsord, som anvendes til at dæmonisere, mener Ida. Men for hende er heksen snarere en stærk modstands- og omsorgsfigur:
– At være mere hekset til stede i verden er at kultivere en omsorg for hinanden og vores klode. At protestere mod undertrykkende systemer, diskriminering og stigmatisering af bestemte kroppe. Omsorgen og protesten er vævet dybt ind i hinanden.
Leve i pagt med naturens cyklus
For det at leve mere hekset er også at være i dybere forbindelse med naturen; at leve mere cyklisk og forstå, hvordan ens indre liv ikke er adskilt fra naturens cyklus med sæsoner og årstider. For Ida er det især denne forbindelse, ikke mindst til andre mennesker, der har stor værdi, når hun hekser med eleverne:
– At hekse vil sige at få et mere gensidigt og opmærksomt forhold til den verden vi er en del af. Noget af det, man forsøgte under hekseprocesserne, var at spille kvinder ud mod hinanden og få dem til at angive hinanden. Kvinder, der forsamlede sig og havde tætte alliancer, var farlige for det system, man prøvede at skabe, så det blev nødvendigt at isolere dem fra hinanden. Derfor er det afgørende for mig, at det, som blev gjort ensomt, atter gøres fælles. Det heksede er for mig et rum, hvor vi deler viden og erfaringer, lærer og aflærer sammen, passer på hinanden og holder hinandens energier. Her kan vi være sammensatte, groovy og besværlige, smukke og ømme spektakler.
Læs mere om Heksekreds – og alle de andre valgfag dette efterår på vores valgfagsside her.
Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk
Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)
