Ny forstander på Krogerup Højskole, Rasmus Meyer. Foto: Kasper Glendorf Palsnov

Rasmus Meyer er begyndt som ny forstander på Krogerup Højskole, og ansættelsen og jobbet minder ham om den gang, han mødte sin hustru og blev høj af forelskelse. På søndag starter hans første elevhold, og han har allerede en masse tanker om, hvad Krogerup skal tilbyde de mange unge mennesker.

10. august 2018 │ af Anne Steen Himmelstrup

Rasmus Meyer har grebet styretøjet på Krogerup Højskole, og selvom han først og fremmest vil lære stedet at kende, har han en del idéer og visioner for højskolens fremtid. I øjeblikket har den 36-årige Meyer netop flyttet hele familien med kone og tre børn fra Valby og ind i forstanderboligen for enden af Krogerupvej og er ellers i gang med at holde samtaler og lære alle de ansatte på stedet at kende. Det er første skridt på vejen fremad for den nye forstander og Krogerup, som dog også handler om at se tilbage og forstå højskolens historie og udgangspunkt.

– Da Hal Koch grundlagde Krogerup Højskole, var danskerne tvunget til at forholde sig til tyskere i gaderne. Det var et vilkår, hvis man ikke ville være totalt ignorant, fortæller Rasmus Meyer.

Han mener, at de yngre generationer i dag og Krogerup som højskole på samme måde er tvunget til at forholde sig til nutidens store udfordringer.

– Vi er som fællesskab tvunget til at forholde os til to ting: At så mange unge mennesker går rundt og har angst og depression. Og klimakrisen, bæredygtighed og grøn omstilling. Vi skal finde ud af, hvor Krogerup står i de diskussioner, og hvad vores bidrag kan være der.

Hvor synes du, at Krogerup skal stå?

– Vi er hele tiden i fare for en resignationskultur, hvor folk kigger på politik og samfund som en tilskuersport. Krogerup skal generelt set arbejde for, at det netop ikke er en tilskuersport. Det er en deltagersport. Der er os. Der er ikke andre. Vi er alle forpligtede til at træde ind på scenen. Og det kan man prøve af heroppe, siger han og fortsætter:

– Når højskolen er bedst, skal den også kunne forholde sig til sin samtid. Man skal forholde sig til sig selv og samtidig det samfund, man er en del af, og det lykkes Krogerup utrolig fint med. At kunne begge dele. Man træder ikke ud af samfundet her. Man træder ind i det. Det kan være med journalistik, foto eller noget politisk, men man forholder sig til samfundet. Dét specifikt definerer Krogerups historie, arv og idé. Højskoler kan godt ende lidt som et pusterum fra konkurrencestaten, og man skal også få det hele lidt på afstand på Krogerup, men man skal ikke gå mere afslappet herfra, end man kom. Man skal gå mere energifyldt fra Krogerup. Det må gerne være et pusterum, men hvor man går herfra med mod til at leve, mod til at engagere sig og tage fat.

“Jeg vil gerne forlænge Krogerup-opholdet i overført betydning. Folks Krogerup-ophold må gerne vare ved i et, to, fem, ti, femten år. Billedligt talt. Man tager en masse med herfra og lever videre på det.”

Rasmus Meyer tog selv mod til at prøve sig selv af på mange måder, da han var elev på Testrup Højskole, hvor han bl.a. kastede sig ud i skuespil, fotografi og skrev en roman.

– Så fandt jeg ud af, at jeg ikke var særlig god til de ting, men hvor kunne jeg ellers have prøvet mig selv af på den måde?

Hvordan skal Krogerup hjælpe unge med angst og depression?

– Krogerup skal kunne danne rum for en eksistentiel samtale. Hvor går man hen i dag for at snakke om, hvad det vil sige at være menneske? Noget af det, som højskolen er bedst til, er åbenhed og ærlighed i mødet mellem mennesker. Det hjemlige i skolen gør, at man møder mennesker anderledes, end man gør i det omkringliggende samfund. Paraderne er nede, så man kan være mere nysgerrig og åben end andre steder i samfundet. Der kan højskolen noget helt unikt. I en verden hvor vi hele tiden skal skifte uddannelse og job, og alting er flygtigt, så er det vigtigt, at man evner at forankre sig selv i nogle værdier og holdninger og et menneskesyn. Og Krogerup skal ikke lære folk, hvad der er rigtigt at mene eller tænke om verden. Men vi skal skabe et rum, hvor folk kan blive klogere på, hvordan de selv ønsker at blive forankrede. Den selvvalgte frivillige forankring om, hvem man er, og hvad man står for, det skal vores højskole kunne. At skabe det rum og den bevidsthed er mere relevant end nogensinde før.

Rasmus har haft en række lederstillinger gennem de seneste år, bl.a. hos SF som kampagnechef og som sekretariatschef i Dansk Socialrådgiverforening. Alligevel har han gennem årene løbende holdt øje med, om forstanderstillingen på Krogerup blev ledig.

– Hvis den blev det, ville jeg søge den med det samme, fordi Krogerup repræsenterer noget unikt i den danske højskoleverden, og fordi jeg kan se mig selv i netop den her skoles idé og arv.

Rasmus har en vision om, at alle, der har været på Krogerup i en eller anden forbindelse, skal tage højskolens værdier med sig videre i livet. Tidligere elever og kursister, ansatte, besøgende, foredragsholdere og alle andre med forbindelse til Krogerup skal føle, at de er en del af skolen, og at de har et ansvar for, at Krogerup udvikler sig interessant og relevant.

– Hvis endnu flere har det sådan om 5-10 år, vil jeg være lykkedes. Krogerup er ikke bare den forstander eller de lærere eller elever, der går her. Krogerup er virkelig mange forskellige mennesker. Vi skal måske ikke være en bevægelse, men Krogerup må gerne være en identitet.

Hvordan skal det lykkes?

– Vi skal styrke Elevforeningen, og det er vi godt på vej til. De bedste ambassadører, vi kan få, er de mennesker, der har været her og har haft en god oplevelse. Så jeg vil gerne forlænge Krogerup-opholdet i overført betydning, så man er her fysisk på fuld tid i 4-5 måneder, og folks Krogerup-ophold så efterfølgende gerne må vare ved i et, to, fem, ti, femten år. Billedligt talt. Man tager en masse med herfra og lever videre på det.

Rasmus Meyer får overdraget nøglerne til Krogerup Højskole af tidligere forstander Rikke Forchhammer som afslutning på en lang og grundig overdragelse over sommeren af erfaringer, som Rikke har samlet gennem 35 år på Krogerup og de sidste 10 år som forstander.

“Hvor går man hen i dag for at snakke om, hvad det vil sige at være menneske? Noget af det, som højskolen er bedst til, er åbenhed og ærlighed i mødet mellem mennesker. Paraderne er nede, så man kan være mere nysgerrig og åben end andre steder i samfundet.”

Inden Rasmus Meyer går i gang med at arbejde på de helt store linjer, skal han dog lige falde på plads og finde sig til rette på højskolen. Han har indrettet sit kontor og tager i den første tid en personlig snak med hver enkelt ansat for at finde ud, hvem folkene på Krogerup er, og hvad de brænder for.

– At jeg kommer udefra betyder, at alt er nyt for mig, og at jeg skal lære sindssygt meget. Stort som småt. Så jeg kommer ikke hertil, og så vil alt være revolutioneret om et halvt år. Selvfølgelig kommer der til at ske forandringer, men det bliver naturligvis i dialog med medarbejdere og bestyrelsen. Jeg har en enorm respekt for det arbejde, der er lavet heroppe. Den tidligere forstander Rikke Forchhammer trådte til, da det så allersortest og sværest ud og tog styrepinden og sejlede skibet trygt og sikkert i havn. Der er lavet succesfulde hovedfag, øget elevtal og en masse andet. Så den første lange periode skal jeg lytte og lære og snakke med bestyrelsen og lærergruppen og det tekniske og administrative personale og elevforeningen og alle mulige for at forstå, hvad det er for et sted, jeg er landet.

Netop fordi Rasmus har holdt øje med forstanderstillingen på Krogerup i mange år, føles det i øjeblikket også som om, at en drøm er gået i opfyldelse for ham. Faktisk har det været en drøm på hele familiens vegne, da hans kone Lea Korsgaard voksede op på Gerlev Idrætshøjskole og derfor tidligere har oplevet, hvordan et familieliv på en højskole kan være. De seneste år har Rasmus og Lea dog været vant til et liv i overhalingsbanen med tre drenge, to chefstillinger og alt dertilhørende logistik.

– Krogerup repræsenterer på den måde en drøm for familien, hvor vi måske ikke skal leve mere afslappet, men i hvert fald mere sammenhængende og holistisk og organisk, hvor arbejdsliv og familieliv ikke er afkoblet men sammenkoblet. For Lea bliver det som at komme hjem. Hun er opvokset med, at familier fungerer på denne måde, og børn bør vokse op på denne måde. Og personligt har jeg med denne ansættelse ikke prøvet noget lignende, siden jeg blev forelsket i Lea. Det føles fuldstændig som en forelskelse i maven, hvor man for alt i verden håber det går og ikke ender i en ulykkelig forelskelse. Og det fede er, at gennem hele ansættelsesprocessen og efter at være startet og have mødt folk heroppe, så er følelsen ikke aftaget. Den fortsætter, for er du gal, det er sjovt det her.

Læs nogle af de forskellige mediers dækning af Rasmus Meyers ansættelse og hans egen kronik i Kristeligt Dagblad herunder:

Frederiksborg Amts Avis: Ny forstander på Krogerup Højskole

Højskolebladet: “Vi skal byde resignationskulturen trods”

Information: Krogerup Højskoles nye forstander: “Mennesker bliver svimle af at kigge indad”

Kristeligt Dagblad: Nyudnævnt forstander på Krogerup Højskole tror på livets muligheder

Berlingske: På højskole med Obama i rygsækken

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Se seneste nyhedsbrev her