Tania Myronyshena fra Kyiv Independent på Krogerup i februar. Fotos: Ida Anine Krogh Mortensen
Krogerup lagde hus til ukrainske journalister henover vinteren
I en hverdag med konstant strømsvigt og internetnedbrud kan det være svært at formidle nyheder. I sidste måned havde Krogerup indlogeret den unge journalist Tania Myronyshena, der arbejder for Kyiv Independent, på et værelse på højskolen. Her fortæller hun om, hvilke overvejelser hun gjorde sig undervejs om situationen derhjemme, og at dansk højskoleliv ret godt viser, hvordan bekymring og håb i høj grad kan sameksistere.
På Krogerup har vi i flere uger haft to unge journalister fra nyhedsmediet Kyiv Independent boende. På grund af situationen i Kyiv gav redaktionen sine journalister mulighed for at tage arbejdet med sig og indlogere sig rundt om i Europa, og Krogerup takkede ja til at huse et par af dem:
– Rusland angriber konstant vores energisystemer, fortæller den ene af journalisterne, 25-årige Tania Myronyshena, der endte med at bo og rapportere fra højskolen i knap tre uger:
– Der er massive strømafbrydelser, så for at kunne fortsætte med at arbejde under normale forhold – med stabil internetforbindelse, varme, elektricitet, ja, bare helt normale ting – sagde jeg ja til at flytte på højskole i Danmark.
For Tania var Krogerup også et møde med en hel flok nysgerrige elever, der spurgte ind til hendes liv, og til hvordan krig og usikre leveforhold overhovedet kan blive hverdag.
– Folk her er meget bevidste. Ingen har spurgt mig: “Er krigen slut?” Eller: “Hvordan gik flyveturen?” Spørgsmål jeg ellers har fået mange gange andre steder i Europa. Eleverne vidste godt, at jeg ikke havde fløjet, fordi luftrummet over Ukraine er lukket. Men samtidig troede mange – på grund af nyhederne – at der kun er bekymring og ødelæggelse i Ukraine, og at det er umuligt at leve i Kyiv. Ja, der er eksplosioner og luftalarmer, og man kan dø hver dag. Men man kan stadig gå på café og tage i byen. Indtil udgangsforbuddet kl. 23. I Kyiv eksisterer det side om side.
Nye perspektiver
Selvom kontrasten mellem hverdagen i Ukraine og en dansk højskole er stor, er Tania glad for, at man på et sted som Krogerup faktisk kan leve et lykkeligt og fredeligt liv – uden at det udelukker, at man samtidig kan være engageret og gå op i, hvad der sker i verden omkring en.
– Jeg er virkelig glad for det, jeg ser her. Man behøver ikke leve med krig for at bekymre sig om verden. Jeg oplever også, at eleverne er taknemmelige og ikke tager det, de har, for givet; de føler sig snarere privilegerede og vil gerne gøre noget.
Oplevelsen af en helt normal hverdag i Danmark har også ændret på Tanias perspektiver på situationen hjemme i Kyiv:
– Jeg troede egentlig, at situationen derhjemme var okay, og at vi klarede os ret godt.
Men for hver dag, jeg har været her, har jeg indset, hvor kaotisk situationen hjemme faktisk er. Mens jeg har været her, har jeg indimellem slet ikke tændt lyset, når jeg er gået ind i et rum, fordi jeg bare har regnet med, at det ikke har virket. Da jeg skulle rejse, pakkede jeg f.eks. også bare mit tøj og tænkte, at jeg måtte vaske, når jeg kom frem, for vi havde ikke strøm hele den dag. Men nu, hvor foråret er kommet til Kyiv, er jeg klar til at tage hjem. Vinteren var virkelig et mareridt.
“Man behøver ikke leve med krig for at bekymre sig om verden. Jeg oplever også, at eleverne er taknemmelige og ikke tager det, de har, for givet; de føler sig snarere privilegerede og vil gerne gøre noget.”

Kontakt os
+45 49 19 03 80
kontoret@krogerup.dk

Therese Juncker
Administrationschef
KONTAKT
Krogerup Højskole
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
CVR: 44913216
EAN: 5790002583926
E-mail: kontoret@krogerup.dk
Telefon: 49 19 03 80
(man-tors 9.15-12.15)