Krogerup Café: David Sausdal
12maj19:30Krogerup Café: David SausdalFremtidens kriminalitet
Program
Tirsdag d. 12. maj kl. 19.30 Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk David Sausdal, kriminolog og lektor
Program
Tirsdag d. 12. maj kl. 19.30
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk
David Sausdal, kriminolog og lektor ved Lunds Universitet, vil give os et helt særligt indblik i fremtiden: Nemlig fremtiden i den kriminelle verden. Den byder ifølge Sausdal både på bander, som hele tiden finder nye måder at rekruttere medlemmer på, vold, der i dag bliver filmet, lagt på nettet og kan bestilles på en telefon så let som ingenting, AI, som kan snyde os til at tro, at vi fx overfører store summer penge til nogen, vi tror, vi kender – og vi skal også høre Sausdals tanker om et helt kriminalitetsfrit samfund.
David Sausdal har gennem årene formidlet sin forskning og viden i mange formater, bl.a. i podcasten ‘Fremtidens Kriminalitet’. Til denne Krogerup Café tager han os med ind i sin forskning og belyser de temaer, der formentlig er relevante for fremtidens kriminalitet. For kommer der overhovedet til at findes fysiske bander i fremtiden, eller rykker det hele over i den digitale verden? Har vi kun set toppen af isbjerget i sager om bestillingsdrab, og bliver det kun lettere at handle stoffer o.l. via platforme som f.eks. Snapchat? Alt det og meget andet dykker vi ned i denne aften.
Arrangementet er en del af Krogerup Højskoles tirsdags-caféaftener, hvor vi inviterer til foredrag med nogle af tidens vigtigste stemmer om tidens vigtigste emner. Caféerne er åbne for gæster udefra, og der serveres kaffe, te og kage som del af billetprisen.
Det koster 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år at deltage. Medlemmer af Fredensborg Bibliotekernes Biblioteksklub kan købe billet til 50 kr. ved fremvisning af kvittering for medlemsskab. Der betales via MobilePay i døren.
Tilmelding er nødvendig og sker via dette link.
Tid
Sted
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk